Fritstående skorstene

Fritstående stålskorstene


Alcon fristående stålskorstene kan benyttes i forbindelse med alle typer kedler, men er specielt velegnet, hvor der kan forekomme store temperatursvingninger. Stålskorstenene opfylder det danske bygningsreglement, og er CE mærket i henhold til EUROCODE. Stålskorstenene består udvendig af et bærende stålpladerør udført af cortén specialstål, der med tiden fremstår i en natur brun farve. Skorstenen kræver derfor ikke nogen overflade-vedligeholdelse. Den indvendige del af skorstenen består af cortén stål. I mellem rørene er stålskorstenene isoleret med 2 lag 30 mm mineraluldsmåtter med trådvæv. Med denne konstruktion opnår man, at røgafkølingen bliver minimal, hvilket optimerer stålskorstenens trækforhold og formindsker risikoen for sodaflejringer.
Alcon stålskorstenene kan monteres både fritstående eller med støtte til væg. Hvis stålskorstenene skal opstilles fritstående, støbes det medfølgende boltekonsol ned i beton.


Ved fritståede stålskorstene anvendes normalt stigetrin fra 3 meters højde samt en sikkerhedssbøjle i toppen af skorstenen. I standardudførelse består stålskorstenene af et fodstykke med boltekonsol, røgindføring og renselem. Ved bestilling af stålskorstenene opgives dimension og placering af røg indføring. Ligeledes opgives, hvorledes renselem og stigetrin skal vende i forhold til røgindføringen.