Alcon skolen

Ofte stillede spørgsmål

På denne side hjælper vi dig med at besvare nogle af de spørgsmål vi ofte bliver stillet i forbindelse med køb og installation af fyringsanlæg. Tryk på linkene herunder for at læse mere.


Spørgsmålstegn Ord


Den nye brændeovnsbekendtgørelse trådte i kraft 26. januar 2015. Opfyldelsen af de nye grænseværdier til CO, OGC og støv skal dog først ske efter 26. juli 2015.

 

Nedenfor her vil vi kort gennemgå de væsentligste ændringer.

 

1. For alle anlæg skal der du foreligge en prøvningsattest. Prøvningsrapporten kan ikke længere anvendes som dokumentation. Til gengæld må prøvningsattesten nu være udformet på enten dansk eller engelsk (§10 stk. 4).

2. Der er indført krav til skorstenshøjder for anlæg til og med 30 kW (§11):

  • Hvis taget har en taghældning på op til 0-20 grader, skal skorstenen udmunde mindst 40 cm over tagrygningen, eller udmunde mindst 1 mtr. over tagfladen.
  • Hvis taget har en taghældning på 21- grader, skal skorstenen udmunde mindst 40 cm over tagrygningen eller have en horisontal afstand til tagfladen på mindst 230 cm.
  • Skorstenen skal indenfor en omkreds af 15 mtr. udmunde mindst 1 meter over overkanterne af ventilationsindtag, vinduer og døre.

3. Installation af anlæg med en nominel effekt på over 120 kW, skal anmeldes til kommunen senest 8 uger før ibrugtagningen. Dette kan ske ved indsendelse af en kopi af prøvningsattesten (§12).

4. I særlige akutte tilfælde hvor der f.eks. er risiko for at der kan ske skade på mennesker, dyr, bygninger m.v. kan kommunen dispenserer fra kravet i punkt 3 (§12 stk. 4).

5. Kommunen kan dispenserer for kravene til halmfyr hvad angår CO og OGC, således at de ikke skal opfylde EN303-5 klasse 5, men derimod kun EN303-5 klasse 3 (§15 stk. 2)

6. Automatisk fyrede kedler, som kan moduleres ned, skal kun afprøves ved nominel maksimal belastning. Efter 31. december 2019, skal de dog også testes ved lav last som angivet i standarden.

 

 

 

 TRYKOMREGNING

Enhed Omregnet Benævnelse
1 bar 1.000 mBar Fra bar til millibar
1 bar 100.000 Pa Fra bar til pascal
1 bar 1.000 hPa Fra bar til hectopascal
1 bar 10.200 mm H2O Fra bar til millimeter vandsøjle
1 bar 10 mVs Fra bar til meter vandsøjle
1 bar 14,504 PSI Fra bar til pound pr. kvadrat inch
1 Pa 0,102 mm H2O Fra pascal til millimeter vandsøjle
1 mmH2O 9,8 Pa Fra millimeter vandsøjle til pascal

 

ENERGIOMREGNING

Enhed Omregnet Benævnelse
1 kWh 3,6 MJ Fra kilowatttimer til megajoule 
1 kWh 3600 kJ Fra kilowatttimer til kilojoule
1 kWh 861 kcal Fra kilowatttimer til kilocalorier
1 kcal 4,18 kJ Fra kilocalorier til kilojoule

Nedenstående tabel viser forskellige typer brændslers vægtfylde og energindhold

Brændselstype Vandindhold Vægt pr. m3 kWh/m3 kWh/m3
Brænde, løvtræ, kløvet, lagret 20% 560 4,08 2284
Brænde, løvtræ, kløvet, friskt 45% 660 2,61 1722
Brænde, løvtræ, rundt, lagret 20% 400 4,08 1632
Brænde, løvtræ, rundt, friskt 45% 500 2,61 1305
Brænde, nåletræ, kløvet, lagret 25% 420 3,83 1608
Brænde, nåletræ, kløvet, friskt 55% 520 2,03 1055
Brænde, nåletræ, rundt, lagret 25% 300 3,83 1149
Brænde, nåletræ, rundt, friskt 55% 400 2,03 812
Halm, presset, grå 0% 150 5,14 771
Halm, presset, gul 0% 150 5,04 756
Industriflis, nåletræ 25% 200 3,83 766 
Kutterspåner, nåletræ  15% 80 3,83 306 
Olivenkerner  15% 600 5,20 3120
Pileflis  10% 200 4,44 888
Rapskerner  8% 660 6,67 4402
Korn, rug og hvede  15% 700 3,89 2723
Skovflis, nåletræ, lagret 40% 235 2,92 686
Skovflis, nåletræ, frisk 55% 300 2,03 609
Skovflis, nåletræ, tørt 25% 200 3,83 766
Savsmuld, nåletræ 20% 250 4,22 1055
Træpiller  7% 700 4,92 3444

Nedenstående tabel viser størrelser og vægt på halmballer. Vægten er kun gennemsnitlig, da det afhænger hvor hårdt halmballerne er pressede.

Type H x B x L (cm) Vægt (kg) Energiindhold (kWh)
Småballer 36 x 48 x 90 12 49
Rundballer Ø110 x 120 95 391
Rundballer Ø140 x 120 150 618
Rundballer Ø180 x 120 250 1030
Rundballer Ø200 x 120 310 1277
Minibigballer 85 x 80 x 160 160 659
Minibigballer 85 x 80 x 180 180 742
Minibigballer 85 x 80 x 200 200 824
Minibigballer 85 x 80 x 240 240 989
Bigballer (Heston) 129 x 122 x 240 500 2060

 

En kedel med underforbrænding er udformet med et brændselsmagasin, hvori brændslet hviler på en rist. Forbrændingsluften tilføres som primærluft under risten og som sekundærluft over risten på det sted, hvor de udviklede gasser forlader brændslet. Ved dette princip er det kun de nederste ca. 20 cm af brændselslaget højde, som er i brand, idet røgen og gasserne sammen med flammerne trækker ud under magasin væggenes nedre kanter (de såkaldte vandnæser) og ud i kedlens røgslag. På dette sted findes de højeste temperaturer, idet der både findes gløder og flammer, og det er på dette sted sekundærluften skal tilføres i rigelige mængder, således at gasserne blandes effektivt med luft og kan antændes og forbrændes fuldstændigt.

Herfra strømmer røgen ud i røgslagene og ud af kedlen til skorstenen.

Det er hermed muligt at opnå en ren forbrænding, når blot der fyldes frisk brændsel på, inden brændslet er sunket ned under vandnæserne. Hvis der først fyldes brændsel på efter at brændselslaget er nået ned under vandnæserne, vil det friske brændsel udvikle megen gas, som ikke vil kunne antændes, da temperaturen ikke er tilstrækkelig høj, hvorved forbrændingen bliver sodende og ufuldstændig, indtil brændslet er kommet i brand og antændelsestemperaturen er nået.

I en underforbrændingskedel kan der også forbrændes koks og cinders. I så fald lukkes der for sekundærtilførslen, da denne er unødvendig og kun medfører en forringelse af fyringsøkonomien.

En kedel for gennemforbrænding er udformet med et brændselsmagasin, hvori brændslet hviler på en rist. Forbrændingsluften tilføres under risten og strømmer op igennem brændslet. Forbrændingen vil derfor også, foregår op gennem brændslet, således at hele brændselslaget kommer i brand. Røgen strømmer ud fra brændslet foroven og ud af kedlen. Efterhånden som brændslet brænder væk, synker hele brændselslaget ned mod risten, hvor asken falder igennem risten og ned i askeskuffen.

Efter optænding eller påfyldning af frisk brændsel, vil der altid gå nogen tid før brændselslaget er blevet gennemglødet, og der vil derfor i denne periode strømme uforbrændte gasser med røgen ud af kedlen, idet der ikke er så høje temperaturer til stede i brændselslagets øverste del, at gasserne antændes.

Det er derfor nødvendigt at anvende såkaldtgasfattigt brændsel – koks og cinders – i sådanne kedler. Disse brændsler udvikler kun lidt gas.

I gennemforbrændingskedler kan gasholdige brændsler – kul, brunkul og træ ikke anvendes, da de under opvarmning udvikler store mængder brændbare gasser, som vil gå tabt med røgen ud i skorstenen og medføre sod-, røg- og lugtgener. Der kan yderligere forekomme eksplosionsagtige forpufninger i kedlen, sodbrand i
skorsten og forgiftningsfare ved utætte skorstene og kedler.

Efter 1. juni 2008 er det i henhold til både brændeovnsdirektivet og bygningsreglementet for småhuse og erhvervsbyggeri, forbudt at installerer gennemforbrændingskedler med henblik på fyring med kul og træ (gasholdige brændsler).

Ud fra kendskab til husets alder og det ønskede opvarmede areal kan den nødvendige kedeleffekt beregnes ud fra nedenstående diagram. Effekt til varmt brugsvand og tab (2kW) er indregnet. Diagrammet viser både den nødvendige kedelydelse for et hus, der opfylder bygningsreglementetes krav til isolering, og for den ældre, dårligt isolerede bygningsmasse.

Hvis et oliefyr indgår i installationen, kan dette anvendes som reserve-spidslast. I dette tilfælde er det ikke nødvendigt at dimensionere kedlen til husets dimensionerede varmetab. Der opnås en mere optilmal drift, hvis kedlen underdimensioneres til f.eks. 75% af det dimensionerede varmetab.

Ved valg af stokeranlæg bør man ligeledes dimensionere ud fra ca. 75% af husets dimensionerede varmetab. Dette bør gøres for at sikre at stokeranlægget pausefyrer mindst muligt.

Nødvendig Kedelydelse Baseret På Boligens Areal Og Alder

Ud fra kendskab til husets årlige olieforbrug eller elforbrug i kWh til opvarmning, kan den nødvendige kedeleffekt på kedlen beregnes ud fra nedestående diagram. Effekt til varmt brugsvand og tab (2 kW) er indregnet.

Hvis boligen har været elopvarmet, svarer 1 kWh el til 0,13 liter olie.

Eksempel: Det årlige elforbrug til opvarmning udgør 30.000 kWh. Dette svarer til 4.000 liter fyringsolie. Hvis kedlen skal kunne opvarme boligen alene, skal kedlens ydelse være 16 kW.

Hvis et oliefyr indgår i installationen, kan dette anvendes som reserve-spidslast. I dette tilfælde er det ikek nødvendigt at dimensionere kedlen til husets dimensionerede varmetab. Der opnås en mere optilmal drift, hvis kedlen underdimensioneres til f.eks. 75% af det dimensionerede varmetab.

Ved valg af stokeranlæg bør man ligeledes dimensionere ud fra ca. 75% af husets dimensionerede varmetab. Dette bør gøres for at sikre at stokeranlægget pausefyrer mindst muligt.

Nødvendig Kedelydelse Baseret På Årligt Olieforbrug

EFFEKTBEHOV FOR AT OPVARME VAND

For at kunne beregne effektbehovet der er nødvendigt for at opvarme vand, kræves der følgende parametre: 

T = (Vandets ønskede temperatur) - (Vandets nuværende temperatur)

L = Antal liter der ønskes opvarmet

Eksempel: Vi ønsker at opvarme 2000 liter vand fra 40 til 90 grader:

T = 90 - 40 = 50

L = 2000

Energibehov = (T * L) / 860 = (50 * 2000) / 860 = 116,3 kWh

Obs! Beregningen er en ideal situation uden hensyntagen til anlæggets virkningsgrad.

ANTAL KILO BIOMASSE DER SKAL BRUGES FOR AT OPVARME VAND

For at kunne beregne hvormange kilo biomasse der skal bruges for at for at opvarme vand, kræves der følgende parametre:

T = (Vandets ønskede temperatur) - (Vandets nuværende temperatur)

L = Antal liter der ønskes opvarmet

V = Kedlens virkninsgrad

K = Energiindhold i den ønskede biomasse målt i kWh/kg.

Eksempel: Vi ønsker at opvarme 2000 liter vand fra 40 til 90 grader. Vi anvender træpiller til opvarmningen (se afsnittet i Alcon Skolen om brændslers vægtfylde og energiindhold):

T = 90 - 40 = 50

L = 2000

V = 0,88 (Virkningsgrad 88%)

K = 4,92

Biomasse = (T * L) / (860 * K * V) = (50 * 2000) / (860 * 4,92 * 0,88) = 26 kg.

Graddage er et mål for, hvor koldt det har været og hvor meget energi der bruges til rumopvarmning. Graddagetallet kan hjælpe forbrugerne med at sammenligne energiforbruget pr. måned med en normalmåned og pr. år med et normalår.

Energiforbrug til brugsvand indgår ikke, da det ikke er afhængigt af udetemperaturen.

Én graddag er et udtryk for en forskel på 1°C mellem den "indvendige" døgnmiddeltemperatur på 17°C og den udvendige døgnmiddeltemperatur i et døgn. Døgnets graddagetal udregnes derfor som forskellen mellem 17°C og den udvendige døgnmiddeltemperatur. 

Nedenfor ses et par eksempler på beregning af graddage: 

-5°C udetemperatur giver 22 graddage.
+2°C udetemperatur giver 15 graddage. 

> De enkelte døgns graddagetal summeres til uge-, måneds-, års- og sæsonværdier. 

Fyringssæsonen påbegyndes om efteråret, når den udvendige døgnmiddeltemperatur kommer ned på 12°C og derunder i mindst 3 sammenhængende døgn og ophører om foråret når den når op på 10°C eller derover i mindst 3 sammenhængende døgn.

Hvis der efter fyringssæsonens start skulle blive mindst 3 døgn, hvor temperaturen når op på over 12°C ophører graddagetællingen, indtil temperaturerne atter går ned under 12°C, og om foråret, hvis temperaturen går ned under 10°C i mindst 3 døgn genoptages graddagetællingen.

Tryk på nedenstående link for at gå til Teknologisk Instituts hjemmeside og lære mere om graddage.

http://www.teknologisk.dk/graddage/pressemeddelelse/492

Hvis ikke du fik svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.